23948sdkhjf

Kinesere i Danmark – Nio og Nic. Christiansen slås om at være den næste

Guide: Her er oversigten over de syv kinesiske elbilmærker i Danmark. Foreløbig har Polestar solgt flest biler. De to nye Nio og BYD kappes om at blive den næste – begge har lovet salgsstart herhjemme til oktober i år.

Først kom Maxus, MG og Aiways – og på den måde var der slået hul på import og salg af kinesiske bilmærker i Danmark.

Lige nu som i nu er der i alt fem kinesere på det danske marked, men til oktober lanceres yderligere to, er det kommet frem i denne uge.

Tirsdag denne uge offentliggjorde Nic. Christiansen Gruppen, at de får den danske forhandling inkl. servicering af biler af mærket BYD. Der blev endda sat lancering på, nemlig oktober i år.

Og i dag fredag, melder næste mærke sig klar med lanceringstidspunkt, nemlig Nio, der også lover, at oktober 2002 bliver lanceringsmåneden i Danmark. Spændende bliver det så, hvem af de to, der så kommer først.

Når BYD og Nios salg starter, er der således i alt syv kinesiske elbilmærker i Danmark. Her nævnt i alfabetisk rækkefølge:

Aiways, BYD, Maxus, MG, NIO, Polestar og Xpeng.

De syv kinesere i Danmark: Aiways, BYD, Maxus, MG, NIO, Polestar og Xpeng.

Bedst fra salg er Polestar kommet – fra start til i dag har mærket solgt i alt 1912 biler herhjemme. Nummer to på denne topliste er MG, der har solgt 839.

Se den komplette liste over de syv mærker inkl. salgstallene herunder:

Syv kinesere i Danmark

Nio, Nio Danmark – lanceres til oktober
Aiways,
Andersen Biler – solgt 500 biler i Danmark indtil nu
Xpeng, Xpeng Danmark – solgt 4 biler indtil nu
Maxus, Maxus Danmark – solgt 202 biler indtil nu
MG, Nellemann Gruppen – solgt 839 biler indtil nu
Polestar, Polestar Danmark - solgt 1912 biler indtil nu
BYD, Nic. Christiansen Gruppen – lanceres til oktober

*) Bilstatistik

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172