23948sdkhjf

Michael Christensen hylder Porsche i samme farver som ikoniske Le Mans-bil

Den danske fabrikskører for Porsche vil hylde Porsches ikoniske 917 fra Le Mans i 1971. Hyldesten sker på Spa 24-timersløbet, som MC dog måtte udgå fra løbet.

Den danske racerkører og Le Mans-stjerne Michael Christensens stiller i weekenden til start i den 74. udgave af 24-timers løbet på Spa for teamet GPX Racing – og det gør han i en Porsche 911 GT3 R, der med en ikonisk bemaling i Martini-farver hylder Porsches 917 LH-model, der deltog på Le Mans i 1971.

GPX Racings Martini-Porsche kører med startnummer 221 for også at hylde den ikoniske Le Mans-racer, der kørte med startnummer 21.

24 timers løbet kan med 66 biler til start byde på det næststørste felt i løbets historie. Løbet er kun åbent for GT3-biler, og alle 66 biler har i teorien har en chance for sejr; men det mest sandsynlige er nok, at vinderen skal findes i Pro-klassen, hvor 23 biler stiller til start.

Her består kørersammensætningerne udelukkende af professionelle kørere, og det er her, Michael Christensen stiller til start samme med Kevin Estre og Richard Lietz.

Det er i øvrigt samme trio, der vandt 24-timers løbet på Spa i 2019 - også for GPX Racing.

En topmotiveret stjerne

- Vi er topmotiverede og godt forberedte, så vi stiller op for at kæmpe med om sejren, fortæller Michael Christensen, som vil få kamp til stregen af det stærke felt, som byder på det ypperste inden for GT3-racing med biler fra Porsche, Mercedes, Lamborghini, McLaren, Audi, Ferrari, Aston Martin, BMW og Bentley.

Sådan sagde Danmarks mand hos Porsche. Men ak.

Michael Christensen og team udgik natten til søndag af 24 timers løbet på Spa. Alt gik ellers efter planen for Christensen, Estre og Lietz, der vandt 24 timers løbet i 2019. 

Trioen holdt sig udenfor problemer og var konstant med i top fire, indtil løbet i nat blev stoppet først med safetycar og derefter med rødt flag grundet en voldsom afkørsel. Køreren af den forulykkede Porsche var ok og da løbet skulle genoptages var Christensens bil på en tiendeplads grundet forskellig pitstrategi i feltet. Men inden løbet kunne genstartes omkring kl. 3.30 måtte Lietz, der sad bag rattet, køre den smukke Martini bemalede Porsche ind til siden med en teknisk defekt.

- Det er virkelig skuffende, sagde Michael Christensen. Vi var der hvor vi skulle være og alt så godt ud. Vi lavede ingen fejl, men en teknisk defekt kan man ikke gardere sig imod.

 

Tidsplanen

Torsdag den 28. juli

  • 10.50-12.20 Træning
  • 16.15-17.15 Prekvalifikation
  • 20.40-22.01 Kvalifikation
  • 22.20-23.50 Aftentræning

Fredag den 29. juli

  • 18.20-18.50 Warm Up
  • 19.00-19.30 Super Pole (20 hurtigste biler)

Lørdag den 30. juli / Søndag den 31. juli

  • 16.45-16.45 Start 24 Hours Of Spa
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078