23948sdkhjf

UGENS LEDER Sommeren tænder de store tanker

Sommer, sommerferie, afslapning. Men også for mange tid til store tanker. Som afsæt gennemgår Flemming Haslund her fremtidsperspektivet for importører og forhandlere, brugtvognsforhandlere, værksteder og grossister. 

SIDSTE NUMMER AF Motor-magasinet inden sommer; vi markerer det med det særlige Sommermagasinet med indledende nyhedssider og derefter godt med ferielæsning.

MEN NÅR VI nu kørt gennem Europa i bil – på dyr benzin – har daset i tavernaen eller har haft maven opad i sommerhuset eller nydt sommerens køligste fadøl på en café. Hvad så? For mange af landets forhandlere og værkstedsejere er det tid til refleksioner om næste halvår og dernæst inde i hovedet at slå de næste streger på længere sigt. Nutidsafslapning og fremtidsplanlægning.

Importører og forhandlere

Næste halvår: Der mangler biler, der mangler biler, der mangler biler. Det er det altoverskyggende problem, der senest måske er ved at løse sig lige så langsomt. Produktionen af biler er på nogle fabrikker oppe i gear igen.

På længere sigt: Det er ikke nødvendigt at tale mere om det – for elbilerne er her. Og pluginhybriderne er ved at blive faset ud. Og det ændres der ikke på selv på den længere bane. Alt salg skal indrettes efter el.

Brugtvognsforhandlere

Næste halvår: Der er dramatisk mangel på brugte biler – især nyere brugte biler, fordi en måske 2019-udgave af en bil er det oplagte alternativ til den nye bil, man ikke kan få leveret. Så for forhandlere gælder det om at finde brugte biler andre steder end de sædvanlige. Spanien måske i stedet for Tyskland. Og husk; nu er der penge i selv ældre dieselbiler, der indtil for nylig blev betragtet som usælgelige. Om ikke andet så som ekspertbil.

Husk; lige nu er der penge i selv ældre dieselbiler, der indtil for nylig blev betragtet som usælgelige

På længere sigt: Som med nye biler: Ønsket om at få en elbil vil stige og stige. Dét skal brugtvognssalget indrettes efter.

Værksteder

Næste halvår: Den høje inflation og de høje priser på benzin og diesel får bilister til at holde igen med at køre. Det trækker fra. I modsatte retning trækker, at der bliver solgt færre nye biler og i stedet brugte. Dette i kombination med at mange stadigt kan huske corona-usikkerheden ved offentlig transport trækker i modsatte retning.

På længere sigt: Et foreløbigt højt brugtvognssalg og et stadigt ønske om at køre i egen bil vil sikre mange biler på både mærke- og frie værksteder – mest den sidste kategori. Men alle værksteder skal sikre sig, at de er parate til det stadigt stigende antal elbiler.

Grossister

Næste halvår: Mangel på råvarer og stigende priser på transport er et problem, der maser sig yderligere på i andet halvår 2022. Så alle varer bliver dyrere. Dertil kommer, at det er dette halvår den tyske WM åbner sit nye danske hovedkvarter. Dermed er den stigende konkurrence på grossistmarkedet skudt i gang.

På længere sigt: WM er ikke ene. Den stadigt voksende konkurrence blandt grossister vil tage til – konkret når AD Danmark åbner sit nye lager med mere effektiv distribution og FTZ åbner sit nye hovedkvarter, der ud over at være mere moderne først og fremmest skal være mere effektivt.

Den stadigt voksende konkurrence blandt grossister vil tage til – konkret når AD Danmark åbner sit nye lager med mere effektiv distribution og FTZ åbner sit nye hovedkvarter, der ud over at være mere moderne først og fremmest skal være mere effektivt.

DET VAR BILDANMARK branche for branche: Men der er problemer, der svæver over det hele – usikkerheden som følge af krigen i Ukraine, og coronaen - tager fat igen, når det bliver efterår? Og ikke mindst: Hvordan lander kampen om rettighederne til bilernes data?

GOD SOMMER I den store bilverden. Du kan følge den danske autobranche hen over sommeren på nettet. Ellers ses vi på papir igen den 5. august.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109