Den danske, familieejede dækvirksomhed, NDI Group fejrer den 24. og 25. juni 50 år i dækbranchen med en fødselsdagsreception og fest for medarbejderne den efterfølgende dag. Der er sket meget i dækbranchen fra 1970 til 2020 og frem til i dag, men hvordan ser man hos NDI Group på fremtiden?
Det var meningen, at NDI Groups 50 års jubilæumsfest skulle fejres i 2020 – året for de 50 år i dækbranchen, og hvor man også igangsatte en fødselsdagskampagne med udklip fra virksomhedens historie – fra opstarten som et hobbyprojekt i en garage i Holstebro til i dag, hvor virksomheden er til stede i seks lande og beskæftiger over 1000 medarbejdere.