”Vi har noget, der ikke ligner de andres”. Sådan lyder et af argumenterne for, at Nimbus bliver en succes som elektrisk motorcykel.
- I oktober og november 2020 solgte vi 72 motorcykler på tre uger, da vi søsatte den første kampagne. Nu er vi oppe på 88 solgte og salget går fortsat pænt stærkt, siger Claus Støvlbæk Clausen, idémand og administrerende direktør hos Nimbus Motorcycles Danmark A/S, som blev stiftet i 2020 i Nordsjællandske Hørsholm.