Torsdag den 23. juni har den nye Elvis-film med Tom Hanks i en af hovedrollerne biografpremiere. Samme dag bliver det muligt at se rockkongens trehjulede motorcykel.
Det er Memphis Mansion i Randers, der stiller med Elvis’ trike i København for at skabe opmærksomhed om filmen med titlen Elvis. Memphis Mansion er en hyldest til Kongen af Rock’n’Roll og også Johnny Cash kendt som The Man In Black. Memphis Mansion i Randers er de eneste Elvis og Johnny Cash Museer udenfor USA.