Reservedele i restordre presser værkstederne: Lånebiler er i høj kurs
Den lange ventetid på reservedele betyder, at kunderne har lånebiler i længere tid. Udgifterne for værkstederne stiger, og nu efterlyser Autobranchen Danmark, at forsikringsselskaberne tager en del af ansvaret.
Det er den besked mange værksteder får i øjeblikket, når de forsøger at bestille reservedele hjem.
- Det er svært at opgøre præcist, hvor lang ventetid, der er på de forskellige dele, fordi det rammer meget forskelligt, men for nogle dele er ventetiden i de værre tilfælde desværre langt over en måned, siger Nicky Brobak, der er eftermarkedschef hos Autobranchen Danmark.