23948sdkhjf

SKAD vil sikre lakpriser i Danmark og internationalt

Lakmaterialepriser var på dagsordenen, da en dansk delegation deltog i et internationalt AIRC-besøg hos tyske AZT, der styrer materialepriser i de danske it-programmer til skadesarbejde.

Debatten om for lav afregning af lakmaterialer i de anvendte it-opgørelsesprogrammer, såsom Forsi herhjemme, føres ikke kun i Danmark men også i de mange andre lande, som anvender AZT-programmet til beregning af lakering af skadede køretøjer.

For at komme ind til kernen i debatten, og høre nyt fra ’hestens egen mund’, besøgte en delegation fra autoskadebranchen i Danmark, SKAD, og paraplyorganisationen AIRC International, der er verdens største lak- og karrosseriorganisation, forleden Allianz Zentrum für Technik, AZT, i München. Her gik man i dialog om lakmaterialepriser, deres registrering i AZT lakprogrammet, beregning og grundlag af ”Index100”, som blandt andet anvendes i Danmark i Forsi.

Der er ingen tvivl om, at de danske autolakerere skal have mere indblik i, hvordan AZT fungerer, da man i alle år ikke er blevet korrekt informeret Thomas Krebs, direktør i SKAD og teknisk seniorrådgiver i AIRC

Dialogen omhandlede også det nye AZT2 lakprogram, der kommer i løbet af 2023 med mange ændringer i opgørelsesmetoder for lakering.

Dialog med lakleverandører

SKAD oplyser, at brancheorganisationen spiller en stor rolle i dialogen og arbejdet, da direktør i SKAD, Thomas Krebs, efter 10 år i AIRC-bestyrelsen fungerer som teknisk seniorrådgiver for AIRC og dermed har organisationsansvaret for planlægning og implementering af det teknopolitiske arbejde i organisationen.

- Vi vil i AIRC nu behandle de nye oplysninger, og herhjemme vil SKAD indgå i en tæt dialog med lakleverandører i Danmark for at sikre, at det danske prisbillede i Forsi er så realitetsnært som muligt, siger Thomas Krebs efter besøget.

Vil udvikle efteruddannelse

Han bebuder, at SKAD også kommer til at arbejde med beregningsmetoder, som giver SKAD’s autolakerer-medlemmer mulighed for at sikre, at man har et korrekt billede af indekseringen på lakmaterialepriser, herunder også slibemateriale, masker, handsker mv.

- Denne viden er altafgørende for forståelse af indtjening og rentabilitet. Der er ingen tvivl om, at de danske autolakerere skal have mere indblik i, hvordan AZT fungerer, da man i alle år ikke er blevet korrekt informeret omkring blandt andet lakeringsindeks og AZT-funktioner, siger Thomas Krebs og fortsætter:

- Desuden har Autotaks, i dag Forsi, ikke indeholdt væsentlige opgørelsesmuligheder, som man for eksempel har i DAT, Audatex, med videre. Her vil der også være behov for betydelig efteruddannelse, som SKAD vil arbejde på at udvikle i den kommende tid. Dermed vil SKAD medlemmer stå klar, når ændringerne også kommer i Forsi, herunder AZT2, som vi forventer skal implementeres i løbet af 2023.

Om SKAD

SKAD er en arbejdsgiver- og brancheforening, grundlagt i 1907 af de daværende karetmagere. Foreningens medlemskreds indenfor frie værksteder arbejder med lakering, karrosseri opretning, mekanisk reparation, opbygning, ombygning, og servicering af både biler, tunge køretøjer og motorcykler. SKAD er medlem af AIRC International, SMVdanmark og Dansk Arbejdsgiverforening via SAMA. Foreningen er en aktiv aktør indenfor flere arbejdsgrupper hos forskellige styrelser, forsikringsskader og opgørelse, arbejdsmiljøpolitik, elbilsikkerhed, og arbejder løbende politisk for tilpasning af gældende lovgivning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078