Virksomheder med store indeståender på deres skattekonto kan godt begynde at overveje, hvor de fremover skal placere pengene. Den 15. juni 2022 tvangsudbetaler Skattestyrelsen nemlig beløb over 200.000 kr.
Det oplyser det landsdækkende revisionsfirma BDO i virksomhedens nyhedsbrev Depechen.
Normalt kan virksomhederne kun have et positivt indestående – altså en kreditsaldo – på deres skattekonto på op til 200.000 kr. Som en del af covid-19-lovgivningen blev denne beløbsgrænse forhøjet. Først til 10 mio. kr. og siden den 1. februar 2022 har grænsen ligget på 350 mio. kr.