Udtjente motorer og gammelt værktøj.
Det er nogle af de meldinger, som mekanikersvende påpeger er virkeligheden på mekanikeruddannelserne på landets erhvervsskoler, og som har fået dem til at stemme i det lærlingeoprør, som 270 lærlinge fra erhvervsuddannelserne har sat i gang.
Formålet med oprøret er, at det skal skabe opmærksomhed på de, ifølge eleverne, ringe vilkår, som møder lærlingene hver dag ude på skolerne.