23948sdkhjf

Semler og Pierre.dk overtager Autocenter København

Semler Mobility Retail overtager sammen med Pierre.dk aktiviteterne i Autocenter København på Stamholmen i Hvidovre.

OPKØB Semler Mobility overtager skadecenter og byder i samme ombæring velkommen til 12 nye kollegaer, mens Pierre.dk overtager malerværksted og Dinitrol-faciliteter samt 10 medarbejdere.

- Der er forrygende travlt på vores værksteder, hvilket er et resultat af de seneste års fokuserede indsats, men det har dog også betydet, at kapaciteten har været presset, forklarer Lars Rasmussen, Detaildirektør i Semler Mobility Retail i en pressemeddelelse. 

Pierre.dk er i forvejen hovedleverandør til Semler Mobility, og vi ser en klar synergieffekt i nu at være dør om dør Lars Rasmussen, detaildirektør i Semler Mobility Retail

- Vi har derfor gjort meget for at finde nye kollegaer til vores værksteder og især skadecentre. Af den grund er det glædeligt, at vi nu kan byde 12 nye kollegaer samt nye faciliteter velkommen i Semler Mobility. 

- Vores nye kollegaer er vant til at arbejde med mange forskellige mærker og kommer derfor til Semler med en bred vifte af kompetencer, som skal bidrage til fortsat at levere den højeste kvalitet og den bedste service til vores kunder.

Samarbejde med Pierre

Med lokationen i Hvidovre er der kort afstand til Semler Mobilitys forhandlere i både København, Gladsaxe og på Amager. 

Semler Mobility overtager lejemålet på i alt 5.000 m2 på Stamholmen 111 i Hvidovre. 

Af dem udlejes de 2.000 m2 til Pierre.dk, som driver malerværksted og Dinitrol-faciliteter videre.

- Pierre.dk er i forvejen hovedleverandør til Semler Mobility, og vi ser en klar synergieffekt i nu at være dør om dør, siger Lars Rasmussen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157