23948sdkhjf

Sprogbarrierer er ingen hindring

På trods af sprogbarrierer har man hos Super Dæk Service i Skovlunde fået hverdagen til at fungere problemfrit ved hjælp af forskellige, kreative løsninger.

LØSNINGER Mens stadig flere argentinske vikarer er blevet del af Super Dæk Service i Skovlunde, er behovet for at løse de naturlige udfordringer med kommunikationen, der er fulgt med, også steget.

- Det er ikke alle vikarer, der taler engelsk, og det har givet os nogle udfordringer med kommunikationen. Vi har udviklet et smart system, hvor små kegler i forskellige farver bliver stillet op på kundernes hjul, når de står stablet. Farverne viser, hvilke arbejdsopgaver der skal udføres, fortæller afdelingsleder i Super Dæk Service Skovlunde, Pia Bagge.

Kegler i fem farver

Keglesystemet fungerer ved, at kundernes hjul tages ud fra afdelingens tilhørende dækhotel og stilles frem en dag før, kunden har booket sin tid. En medarbejder gennemgår hjulene og stiller dem frem, så de er klar til afhentning næste dag af vikaren, og kegler i forskellige farver placeres til sidst på hjulene for at indikere hvilke arbejdsopgaver, der skal udføres.

På den måde kan vikarerne altid se, hvad der skal ske med kundens hjul uden, at vi faktisk behøver at kommunikere undervejs Pia Bagge, afdelingsleder, Super Dæk Service Skovlunde

- Den røde kegle betyder, at kundens dæk er slidt ned, og der er behov for at skifte dem. Den gule at kunden skal have skiftet dæk næste dag, den blå at hjulene skal afbalanceres, den hvide, at hjulene skal vaskes, og den orange at det kun er vores danske medarbejder Lissi, der må håndtere hjulene. På den måde kan vikarerne altid se, hvad der skal ske med kundens hjul uden, at vi faktisk behøver at kommunikere undervejs, siger Pia Bagge.

Sprogbarrierer fjernet

Udover keglesystemet har man også implementeret et farvesystem til vikarernes værktøj og oversat enkle instruktioner fra dansk til engelsk og spansk.

- I en travl hverdag kan værktøj godt blive forbyttet. Derfor er alt værktøj malet i én bestemt farve, så det altid er let at holde styr på værktøjet for alle. Desuden har vi klistermærker med forskellige instruktioner til vikarerne, som er oversat til engelsk og spansk. De bliver klistret på arbejdssedlerne, som lægges ud i vikarernes papirbakke i takt med, at kunderne kommer ind i butikken, siger Pia Bagge og fortsætter:

- På den måde kan vikarerne altid se det, hvis kunden eksempelvis også skal have fyldt sprinklervæske på eller andre opgaver, som vikaren skal løse. Desuden er alle vikarernes arbejdsopgaver sat i system, og vi har standardiserede procedurer, som alle lærer at følge. Så vi er på den måde lykkedes med at overkomme sprogbarriererne.

kile

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.657