23948sdkhjf

JURA: Højesteret og konsekvenserne af "slidtage-dommen" ?

JURA: En støjende Skoda og en problemfyldt BMW giver vigtige rettesnore for, hvor Ankenævn for Biler ligger snittet i sager om, hvorvidt slidedele er omfattet af reklamationsretten

DOMME Bilsælgerne jublede i foråret 2021, hvor Højesteret konstaterede, at slid-dele ikke automatisk var omfattet af reklamationsretten. Det var et juridisk kvantespring, for dommen førte til en vis ro i maven omkring den forestående forlængelse af formodningsreglen fra 6 til 12 måneder.

Men hvor langt rækker så Højesterets afgørelse? Hvornår er sliddele rent faktisk undtaget reklamationsretten - og hvilke reklamationer kan afvises ud fra, at en defekt sliddel ligger indenfor det, der må forventes?

Det får vi så småt de første afgørelser om nu - og som altid kommer de fra Ankenævn for biler; det er trods alt her langt de fleste tvister om biler behandles og afgøres.

Indgangsvinkel til slidtage-dommen er Højesterets præmisser (dvs. begrundelse), der lyder:

"Ved køb af brugte genstande indebærer de nævnte bestemmelser [dvs. mangelbestemmelserne (red.)], at køberen i almindelighed må afstemme sine forventninger efter bl.a. salgsgenstandens alder og tidligere brug, og at køberen herunder ikke kan påberåbe sig forhold, som er en følge af sædvanligt slid og ælde. Det kan være tilfældigt, på hvilket tidspunkt efter risikoens overgang sådanne forhold viser sig i form af f.eks. funktionssvigt".

BMW med problemer

Og med de ord i hånden skal vi nu se nærmere på to nye sager fra ankenævnet om rækkevidden heraf.

I den første sag havde en forbruger købt en BMW 320D for ca. 150.000 kr. Bilen var otte år gammel og havde kørt 244.000 km. Efter to måneder reklamerede forbrugeren over en række forhold, lige fra rystende bremser over støj fra hjullejerne til en hylelyd fra gearkassen og mørnede manchetter ved støddæmperne.

Alle reklamerede forhold var påtalt i en FDM-attest. En sagkyndig i ankenævnet konstaterede ganske rigtigt en række af forholdene. Han konstaterede imidlertid også KUN, at vibrationerne ved nedbremsning på grund af skævhed og rustdannelser på de forreste bremseskiver lå ud over, hvad forbrugeren kunne forvente. ALT andet - til en samlet værdi a op mod ca. 50.000 kr. - lå indenfor, hvad forbrugeren måtte forvente; dvs. også hylelyden fra gearkassen, der formentlig skyldtes forreste planetgear.

Samlet fik forbrugeren et afslag på 4.500 kr. (sag nr. 20562)

Støjende Skoda

I den anden sag havde en forbruger købt en Skoda Octavia Combi 1,4 TSI for 41.500 kr. Bilen var 11 år gammel og havde kørt 256.000 kr. ca. 14 dage efter købet reklamerede forbrugeren over støj, som forhandleren konstaterede som stammende fra kæden.

Forhandleren afviste at skifte kæden, hvilket forbrugeren selv fik gjort af frygt for risikoen for motorhavari.

I ankenævnet var spørgsmålet derfor: Skulle forhandleren betale fakturaen for udskiftning af kæden? En sagkyndig i ankenævnet målte den udskiftede kæde som 7 mm for lang, men vurderede til trods herfor ikke, at det var så væsentligt, at det lå udenfor, hvad forbrugeren kunne forvente - tilsvarende i øvrigt med en lyd fra gearkassen, og derfor blev forhandleren frifundet (sag nr. 20673).

Forhandlere frifundet

I begge sager blev forhandlerne frifundet for det, som forbrugerne måtte forvente - og i begge sager havde forhandlerne i deres svar direkte henvist til Højesterets slidtage-dom.

Udfordringen med den type sager vil være, at afgørelserne vil stå og falde med, hvad en sagkyndig i ankenævnet (eller domstolene - for den sags skyld) vurderer som forventeligt.

Den sagkyndig vil ofte være særdeles velbevandret i bilteknik og derfor ikke nødvendigvis at sammenligne med den gængse forbruger. Det vil være et problem, hvis den gennemsnitlige forbrugers forventninger - trods praksis om det modsatte - ligger et godt stykke over, hvor de burde ligge.

Netop forventningsafstemning er derfor fortsat kodeordet - særligt i salgssituationen, og selvom de to afgørelser fra nævnet giver os nogen ledetråde om rækkevidden af slidtage-dommen, så er vi endnu langt fra at have en fast praksis for, hvornår noget er forventeligt, og hvornår noget ikke er.

Og så skal det bemærkes, at det ikke er en forudsætning for at få medhold, at højesteretsdommen påberåbes; den kender nævnet så udmærket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111