TAL Motor-magasinet har spurgt de bilimportører, der sælger flest pluginhybridbiler til de data, der kan kaste lys over, hvor grønne den udskældte biltype faktisk er. Men bortset fra Ford, som løfter lidt af sløret, er der tale om klare afvisninger hele vejen rundt.
Tallene er ellers interessante, fordi regeringen er kommet under pres for at åbne den aftale om bilafgifter, der trådte i kraft ved årsskiftet 2021. Her fik pluginhybrider en klækkelig afgiftsrabat, men bl.a. regeringens støttepartier, Enhedslisten, De radikale og SF, mener der sået tvivl om bilernes grønne formåen. Der er blandt andet tvivl om, hvor meget CO2 pluginbiler rent faktisk udleder og der er heller ikke vished om, hvor stor en del af turene, der køres på henholdsvis el og benzin.