BILSALG Mange elsker store motorer, og med elbilernes indtog kan især benzin-og dieseldrevne superbiler meget vel vise sig at være en god investering. Det har de flere eksempler på hos Lease Danmark i Karlslunde, skriver sn.dk.
Direktør Anders Shah fortæller til mediet, at Lease Danmark oplever en stigende tendens med kunder, som gerne vil investere i en af de mere sjældne fossile biler. Virksomheden samarbejder med partnere i hele verden om at hjemtage specialbiler.