Nyt samarbejde: Bilforhandlerne i 100% Autotjek teamer op med Nordania Finans
NYT SAMARBEJDE 100% Autotjek kalder en sammenslutning af 195 bilforhandlere sig. For at være med i sammenslutning forpligter hver forhandler sig bl.a. til en lang række kvalitetskrav overfor bilkøberne.
Nu gearer 100% Autotjek op og indgår derfor et samarbejde med Nordania Finans. Det nye samarbejde er fokuseret på købekontrakter til slutkunderne.
Derfor leverer Nordania et finansieringsmodul til 100% Autotjeks forhandlere, så de nemmere kan skabe fordelagtige finansieringsmuligheder for bilkunderne direkte i butikken.
- Hos 100% Autotjek ser vi det som en blåstempling af vores koncept, at en stor aktør som Nordania Finans vælger os som deres samarbejdspartner.
- Vi er på nuværende tidspunkt ved at udrulle aftalen blandt vores forhandlere og forventer det kan styrke forhandlerne og ikke mindst komme kunderne til gode med fordelagtige finansieringer, siger Kamilla Sandbæk, Teamleder ved 100% Autotjek.
Nordania om det nye samarbejde
Nordania har valgt 100% Autotjek som samarbejdspartner grundet samarbejdets store kendskab til brugtbilsbranchen.
Ansvarlig salgschef hos Nordania Lars Hedegaard siger således:
- Det er nyt for Nordania at arbejde sammen med en brugtvognsspiller af denne størrelse. Vi er spændte på at se outcomet og forventer rigtig meget af samarbejdet. Vi ser frem til at servicere 100% Autotjeks forhandlere med vores attraktive købekontrakter.
FAKTA – 100% Autotjek
100% Autotjek er en sammenslutning af selvstændige autoforhandlere, der forpligter sig til at leve op til 100% Autotjeks kvalitetskrav og forsikringsordning. Lige nu er der 195 medlemmer af samarbejdet.
Blandt bilforhandlree i 100% Autotjek er:
- Lars Hein i Ribe
- Kring og Nielsen i Horsens
- Asbjørn Biler i Holbæk