SALGSLEDERE Der er brug for lyse hoveder og dygtige folk i bilbranchen - det var meldingen, som de dimitterende elever på Bilbranchens akademiuddannelse i salg og rådgivning kunne sole sig i, da de fik diplomer overrakt på Erhvervsakademi Aarhus 20. december.
Det var hold 2 årgang 2018-2021, der dimitterede - naturligvis inden for gældende covid-19-retningslinjer med masker, sprit og behørig afstand. De 13 elever fik en hilsen med fra branchedirektør Thomas Møller Sørensen, som var med online. Han betonede behovet for uddannelse i branchen, ikke mindst i lyset af de forandringer branchen gennemgår i disse år.