JURA: Må dæk være ældre end bilen ved salg af brugt bil?
ANKENÆVN Trods stigende smitte og udfordringer med Covid-19 går verden videre - også i Ankenævn for biler, der fortsat er leveringsdygtige i op mod 60 nye afgørelser om måneden fordelt på 1-2 møder. Seneste møde i november var ingen undtagelse - her så ca. 30 nye afgørelser dagens lys - og et par af dem er værd at behandle offentligt; om ikke andet så for at vise, at virkeligheden ofte overhaler fantasien.
Dæk var ældre end bilen
Som overskriften antyder, så handler den første sag om dæk. Og den forventning, som en forbrugerkøber af en brugt bil kan have til kvaliteten af de medfølgende dæk, når bilen er solgt med disse.
Det er klart, at der altid sidder dæk på bilen, men ofte sælges bilen også med et supplerende sæt dæk til den modsatte sæson af købstidspunktet. I sagen (20500) var der tale om en knap 10 år gammel Opel Astra 1,4T, som havde kørt 122.000 km. Den havde kostet 70.000 kr. og blev solgt nysynet med blandt andet vinterhjul.
Efter købet reklamerede køber over, at bilen manglede en del af det tilbehør, som den var annonceret med, herunder bluetooth, og over at vinterhjulene larmede voldsomt og trak bilen til side. Vinterhjulene var 11 år gamle; altså ældre end bilen. De overholdt dog kravene til slidmønster.
Ankenævnets flertal vurderede ikke, at bilen var mangelfuld i forhold til vinterhjulene. Dette skyldtes primært en udtalelse fra en sagkyndig, som nævnet havde indhentet, der konstaterede, at dækkene var lovlige og at de formentlig havde omkring 10.000 km. endnu. Mindretallet - bestående af FDM - lagde vægt på, at dækkene var ældre end bilen, og at der af den grund forelå en mangel. Derudover burde medfølgende dæk efter FDM’s opfattelse kunne holde mere end én sæson (hvilket 10.000 km. nok standard-mæssigt er). FDM ville derfor give et prisafslag herfor på 2.500 kr., men afgørelsen blev truffet på baggrund af flertallets vurdering.
Hyundai med mislyd
I en anden sag (20401) have en forbruger købt en syv år gammel Hyundai i20 1,2 for 37.000 kr. Bilen havde kørt 210.000 km. Ved prøvekørslen konstaterede parterne en mislyd, som efter forhandlerens opfattelse kom fra en ventil. Derfor skrev partner "solgt med mislyd fra ventil" på slutsedlen, og det udløste et afslag på 1.000 kr. fra den annoncerede købesum.
Forbrugeren fik kort efter købet skiftet ventilløftere hos sin egen mekaniker, men mislyden fortsatte. Efter ca. fire måneder og 4.000 km. reklamerede han herover. Forhandleren afviste ud fra forbeholdet, men en sagkyndig i ankenævnet vurderede, at mislyden stammede fra ovalitet i cylindrene. Derfor vurderede ankenævnet, at det aftalte forbehold ikke kunne påberåbes overfor den motorudskiftning, som bilen stod overfor - forbeholdet kunne ganske simpelt ikke rumme den faktiske skade i form af ovale cylindre.
Den sag viser tydeligt nødvendigheden af, at forbehold er tydelige og konkrete og at et forbehold rent faktisk (og teknisk) dækker over "det rigtige". I sagen havde forhandleren formentlig ikke undersøgt bilen nærmere, og forbeholdet var derfor udtryk for et kvalificeret gæt over, hvorfra lyden kom.
Forkert bil registreret
I den sidste interessante sag var der tale om, at en forhandler havde fået fejlindregistreret en bil til en forbruger (sag 20663). Forbrugeren havde ganske vidst købt en bil af forhandleren, men han havde simpelthen fået registreret den forkerte bil til køberen.
Køberen reklamerede og ville naturligvis have den rigtige bil indregistreret til sig, men til trods herfor gik der mere end et år, førend den bil, som køber havde fået fejlindregistreret til sig, blev afmeldt. Forhandleren mente, at det var forbrugerens pligt, og nægtede derfor at betale for den ejerafgift, som forbrugeren var blevet opkrævet på den "forkerte" bil.
Ankenævnet kom hårdhændet frem til, at det var forhandleren pligt. Fejlen var ubetinget forhandlerens - og derfor skulle forhandleren (og forhandleren alene) tage skridt til at få rettet fejlen. Når det ikke var sket - og forbrugeren derfor var opkrævet knap 10.000 kr. i ejerafgift, så var forhandleren forpligtet til at betale den udgift.
Sagerne er meget forskellige i deres væsen, men de viser, at der er meget stor forskel på de sager, som ankenævnet bliver bedt om at tage stilling til.
