23948sdkhjf

UGENS LEDER om næste uges valg: I skal tage fat på onsdag

Kommunalvalget handler først og fremmest om de nære emner, for os i autobranchen bl.a. erhvervsvenlige lokalplaner. Men det handler også om den grønne omstilling. Redaktør Flemming Haslund med krav til de kommende lokalpolitikere.

LEDER

DET ER PÅ tirsdag, vi skal sætte vores kryds ved kommunalvalget. Som sædvanligt handler et sådan valg om det nære og lokale; dagsinstitutioner, skoler, ældre og plejehjemmene. Men valget vedrører bestemt også autobranchen. Her har virksomhederne brug for lokalpolitikere, der vil være med til at sikre erhvervsvenlige lokalplaner med bl.a. hurtig behandling af byggetilladelser - i det hele taget sikre god infrastruktur.

BLANDT DEM, DER må formodes at arbejde med dette, er to kandidater, der kommer fra autobranchen, nemlig Lars Hedegaard, Scan Auto & Dybbroe Group i Randers - konservativ - og Anders Bøge, Automester i Balling/Roslev - SF.

BEGGE VIL DE arbejde for virksomheder i autobranchen, fortæller de i interviewet i denne avis.

OG SÅ ER DER DEN grønne omstilling. Og her er der noget for de nye politikere at arbejde med. En ny opgørelse fra De Danske Bilimportører viser, at 92,1 procent af kommuners biler er fossile og dermed efterlades der kun 7,9 procent til elbiler.

MEN DEN GRØNNE agenda handler jo ikke bare om at få den kommunale fossile bilpark skiftet ud med en grøn. Det handler også om at være med til at sikre opstilling af ladestandere. Senest er der åbnet for, at kommunerne kan anvende skattekroner til opstilling af ladestandere.

SÅ HVIS DER skal være overensstemmelse mellem landets officielle politik og virkeligheden ude i kommunerne, er her noget for de nyvalgte at tage fat på allerede på onsdag.

LIGESOM HEDEGAARD OG Bøge bør være med til at sikre, at kommunerne ikke spænder ben for opstilling af private ladestandere.

GODT VALG TIL  Hedegaard og Bøge. Og til os alle sammen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098