23948sdkhjf

UGENS LEDER Det evige paradoks - eller: Bli'r det dog aldrig snevejr?

LEDER Vintrene bliver fortsat grønnere og grønnere og helårsdæk bliver fortsat bedre og bedre.. Alligevel holder mange dækfabrikanter fast ved to sæt hjul-strategien. Det er bare ét af paradokserne i dækbranchen, påpeger redaktør Flemming Haslund i ugens leder.

LEDER

VINTRENE BLIVER STADIGT grønnere. Og der kommer hver dag nye biler, der skal monteres med et helt specifikt dæk. Ikke bare et 225/65 R 17, men et specifikt 225/65 R 17. Det er to af dækbranchens øjeblikkelige problemer. 

PROBLEM ET – VEJRET: Anerkend det eller lad være, men vintrene bliver fortsat mildere og klimaforandringerne ser ud til at fortsætte i samme retning. Og dækingeniørerne bliver ved med at udvikle stadigt bedre helårsdæk, som anerkendes mere og mere af fx bilistorganisationen ADAC og dermed FDM herhjemme.

IKKE DESTO MINDRE holder mange importører og værksteder fortsat fast i at anbefale deres kunder to sæt dæk. Og dækvirksomhedernes organisation arbejder fortsat for en lovgivning med krav om to sæt dæk til hver bil.

PROBLEM TO – DE stadigt flere og flere specialdæk: For ikke lang tid siden var det især de dyreste sportsvogne, der krævede helt specifikke dæk udviklet og fremstillet til præcist dén bil. Den efterfølgende lager-problematik med to sæt dæk til to forskellige Ferrarier var  dog nok til at overskue for de fleste værksteder.

MEN LIGE NU lanceres der hele tiden flere og flere hverdagsbiler, der kræver et specifikt dæk. Og i takt med dét øges kravene til lagerplads ude på det enkelte værksted.

IMPORTØRERNE AF DÆK forsøger at afhjælpe det enkelte værksteds lagerproblem ved at tilbyde hurtig levering af dæk – og her kommer samarbejdet mellem dækimportører og landets grossister ind i billedet. De store grossister har helt op til 12 udbringninger pr. dag, og på den måde gør importørerne deres for  at løse et lavpraktisk problem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11