AGENTER Er der fortsat fornuft i at være forhandler af Honda i Danmark, når markedsandelen de seneste knap 11 år faldet fra 1-1,2 procent til nu blot 0,17 procent svarende til et salg på blot omkring 700 biler?
Hos formanden for de danske Honda-forhandlere, Bjarne Pape er man fortrøstningsfuld. Han oplever selv et stærkt vigende salg og regner blot med at sælge 25 nye Honda’er i år. Et godt år sælger Bjarne Pape omkring 150 nye biler, men han bliver alligevel ved med at holde fast i de japanske biler.