23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Salget af grønne biler er mere end fordoblet

I oktober udgjorde grønne biler 43 procent af det samlede bilsalg. Det er langt over sidste års 18 procent.

BILSALG Salget af grønne biler fortsætter med at vinde frem i Danmark.

I oktober har grønne biler udgjort 43 procent af det samlede bilsalg. Det er mere end en fordobling, når der sammenlignes med samme måned sidste år.

Det oplyser De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

- Salget af grønne biler fortsætter på et højt niveau, og det er ved at blive en naturlig del af danskernes hverdag at køre på strøm, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i De Danske Bilimportører.

- Dog er indregistreringer af nye personbiler i Danmark generelt gået tilbage ift. sidste år, hvilket skyldes den globale forsyningskrise, der også smitter af på bilindustrien, siger han i pressemeddelelsen.

Samlet er der i oktober blevet indregistreret 12.665 personbiler. Det er et fald på 16 procent i forhold til oktober sidste år.

I oktober i år er der solgt 5409 nye grønne biler. Ud af det samlede bilsalg har elbiler udgjort 17 procent og plug-in-hybrider 26 procent.

Det vil sige, at salget af grønne biler tilsammen har udgjort 43 procent af det samlede bilsalg. I oktober sidste år var andelen blot 18 procent.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156