POWER2X Et samarbejde mellem Porsche og Siemens Energy har ført til, at et produktionsanlæg for såkaldt e-fuels eller power2X er under opførelse i sydamerikanske Chile, skriver det svenske Motor-magasinet. Produktionen forventes at starte næste år.
Anlægget har fået navnet Haru Oni og har kun brug for vind, vand og strøm til arbejdet. Haru Oni forsynes med elektricitet fra vindmøller, som opdeler vand elektrolytisk til brint og ilt. Sammen med CO2, udvundet direkte fra atmosfæren, fremstilles methanol-brændstof.