23948sdkhjf

Analyse: Kunder skifter gerne bilmærke for den rigtige farve

88 procent af beslutningerne om at købe et køretøj afhænger af farven, viser en analyse fra Axalta. Blå og rød er i fremmarch, og flere er villige til at skifte bilmærke for at få bilen i den rigtige farve.

ANALYSE Forbrugerne ønsker højglans finish i farver, som får dem til at tænke på elegance og stabilitet. Og flere bilkøbere er villige til at skifte bilmærke for den rigtige farve. Det er blandt hovedbudskaberne i lakproducenten Axaltas forbrugerundersøgelse om foretrukne farver på køretøjer. Undersøgelsen giver indsigt i, hvilke farver og lakeringstyper, som foretrækkes af ejerne af køretøjer i fire af de største bilproducerende lande Tyskland, USA, Kina og Mexico. Mere end 4000 deltagere i alderen 25 til 60 år har deltaget i undersøgelsen.

- Psykologien vedrørende farver er en magtfuld og påvirkende faktor, når det gælder beslutninger om køb af køretøjer. Farvevalget afspejler tit ejeren af køretøjets personlighed. Det interessante er, at elegance, stabilitet og positivitet var de dominerende farveegenskaber, som var ønsket blandt deltagerne i undersøgelsen, udtaler Nancy Lockhart, Axaltas Global Manager og ansvarlig for Farver og Lakeringstyper til køretøjer.

Kina skiller sig ud

Undersøgelsen analyserede de farver, som forbrugerne ønskede på deres køretøjer for at kunne forstå mulige fremtidstendenser. På trods af at forbrugerne muligvis foretrækker eller ønsker en bred vifte af farver, så var der individuelle præferencer, som viste forskellene fra land til land.

Undersøgelsen udforskede desuden præferencerne indenfor lakerings-finish og effekter. Højglans finish var tydeligvis at foretrække på alle markederne i undersøgelsen, med undtagelse af Kina. I Kina viste resultaterne, at stort set lige mange foretrækker højglans eller en mat finish (48% foretrak højglans, hvorimod 52% foretrak en mat finish).

Præferencerne vedrørende effekter var ikke så ensartede. Solide farveeffekter lå i top iblandt deltagerne i USA og Kina, hvorimod de tyske deltagere valgte perlemor, og i Mexico valgte de grov metallisk lak og perlemor som deres foretrukne lakerings-effekter.

Stærke farver i fremmarch

Axalta designer farver som imødekommer behovene hos bilforbrugere over hele verden. Producenten undersøger de skiftende dynamikker indenfor farvevalg fra land til land, samt fra den ene køretøjstype til den anden, for bedre at kunne lave en prognose til fremtidige modeller.

- Udviklingen af unikke og nye farver, som imødekommer behovene hos vores forbrugeres mærker og forbrugerpræferencer, er en nøglefaktor, når det gælder om at forstå markedstendenser. Det er spændende at se, at stærke farver bliver mere og mere populære hos forbrugerne. De røde og blå farver stiger helt klart i popularitet. Det er muligt, at vi kommer til at se flere farver på vejene med strålende effekt i den nærmeste fremtid, udtalte Nancy Lockhart.

Baseret på bilsalgstal

Axalta har udarbejdet og offentliggjort vores årlige rapport om populære farvevalg til køretøjer over hele verden i 68 år. Ifølge producenten er rapporten bilbranchens foretrukne, når det gælder farverne på bilerne på vejene, som er baseret på salgstallene fra producenterne af originalt udstyr (OEMs). Axaltas forbrugerundersøgelse vedrørende foretrukne farver på køretøjer, bygger videre på populariteten og ekspertisen indenfor farver samt giver nye perspektiver og forståelse for bilforbrugernes syn på relevansen af farver og lakker.

Det viser undersøgelsen i tal

Tyskland: 83% af deltagerne i Tyskland sagde, at farven er vigtig, når man køber et køretøj. 63% af deltagerne var den eneste beslutningstager, når det gjaldt køretøjets farve, men 37% taler med familien om beslutningen. Sort er den foretrukne farve med 32% og blå lå på andenpladsen med 16%. Tyske deltagere anser farven sort for at afspejle elegance og blå afspejler stabilitet. I dette område ejer lidt mere end en fjerdedel af deltagerne i undersøgelsen (27%) et sort kompakt køretøj. 

Kina: Farven er vigtig for 99% af alle deltagerne i Kina, når de køber et køretøj. De mest populære farver er hvid (29%) og sort (26%). Rød og blå kom ind på henholdsvis femte og sjettepladsen. Ud af deltagerne i undersøgelsen ville 64% skifte bilproducent, hvis de ikke kunne finde deres foretrukne farve hos producenten. Ud af disse deltagere var 93% den eneste beslutningstager, når det gælder farven på det købte køretøj, hvorimod de resterende 7% var afhængige af andre til at hjælpe med beslutningen. 

USA: Farven er en vigtig faktor, når man køber et køretøj ifølge 79% af de amerikanske deltagere; næsten halvdelen af alle deltagerne (46%) udtalte, at farven er meget eller ekstremt vigtig. 82% af deltagerne i USA sagde, at køretøjsfarver er individuelle beslutninger og 53% af deltagernes husholdninger havde mere end ét køretøj. Selvom sort er en generel tendens, vælger lastbilsejere mere farverige udgaver i blå (nr. 2) og rød (nr. 3). Blå afspejler positivitet og rød repræsenterer eventyrlyst ifølge deltagerne i undersøgelsen i USA.

Mexico: For 90% af deltagerne i Mexico er farven en nøglefaktor, når de køber et køretøj. Rød er den foretrukne farve med 22% og ligger i top hos både mænd og kvinder. 4 ud af 10 deltagere i Mexico nævnte, at de ville skifte producent, hvis de ikke kunne finde den farve de ville have. 64% af deltagerne fortalte, at de ejer en bil med sedan. Farven rød afspejler en elegant personlighed og blå afspejler positivitet ifølge deltagerne i undersøgelsen i Mexico. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094