STRATEGI I forbindelse med den videre eksekvering af LHG Groups fremtidsvisioner har Holstebro-virksomheden, der repræsenterer de to rustbeskyttelseskæder Suvo og Tectyl, oprettet en ny stilling som kommerciel direktør med ansvar for den strategiske udvikling af de to rustbeskyttelses-kæder.
Ny kommerciel direktør er 58-årige Carsten R. Larsen, der er bosiddende i Aalborg, og som altid har arbejdet i autobranchen. Sammenlagt har Carsten R. Larsen arbejdet hos LHG’s samarbejdspartner FTZ i 16 år, ligesom han har et indgående kendskab til rustbeskyttelsesbranchen via sin stilling som kommerciel direktør for Pava Produkter A/S i årene 2016-2019. En stilling han selv valgte at forlade for to år siden, oplyser LHG.