23948sdkhjf

HVEM ER HVEM - LEDEREN: Den uendelige række af beslutninger

At stå i spidsen i den danske autobranche lige nu er et evigt valg mellem afgørende beslutninger.

 LEDER

SKAL JEG GÅ til højre? Skal jeg gå til venstre? Udviklingen i vores autobranche er hæsblæsende lige nu. Corona, grøn omstilling, digitalisering. Det vælter over hinanden. Og intet kan tages ud af den ligning, der skal føre frem til beslutningen om retningen fra i morgen; ja, nogle gange fra i dag.

DET ER ET afgørende spørgsmål for alle i den danske autobranche forsommeren 2021; uanset om man er virksomhedsejer, værkfører, mekaniker eller sælger. For ejeren for at være i stand til at udvikle og forbedre virksomheden. For den ansatte for være i stand til at udvikle og forbedre sin karriere.

SPØRGSMÅLET KRÆVER SIT svar. Blot er ét sikkert: Der er én retning, der ikke dur: At gå tilbage.

CORONAEN LÆGGER SIG som en film over al udvikling og alle beslutninger. Men corona er ikke et helle, der kan udskyde beslutninger. Tværtimod. Pandemien kræver beslutninger. Derfor er det dobbelt vanskeligt – tredobbelt måske – at navigere i den teknologiske udvikling, der hvirvler ind over de firehjulede og salg, service og reparation.

SE NU BLOT den seneste idé, hvor forhandlere af nogle mærker roligt kan opgive af være forhandlere i den forstand; de kan i stedet være såkaldte agenter, der kan sikre indtjeningen uden omkostning til et lager. Og blandt værksteder: Alle de grønne biler; vel er der færre dele i den enkelte bil, der skal pusles og plejes og måske skiftes ud. Men i takt med flere nye bilmærker her i landet åbner der sig også nye muligheder.  

FRA TYSKLAND HAR vi således lært, at en bil kan sælges af en elektronikkæde. Og fra Norge har vi lært, at et helt bilmærke kan serviceres af en fri værkstedskæde.

DET ER I alt dette, lederne af landets virksomheder i autobranchen skal navigere. De skal indse den nye tekniks muligheder og begrænsninger. Og samtidig indse muligheder og begrænsninger i kundernes holdninger til det altdominerende spørgsmål, der jo er grønt.

HVEM DER ER lederne af de 91 største firmaer i bildanmark, viser vi i dette års udgave af Hvem er Hvem i Autobranchen. Dem, der skal finde svaret på spørgsmålet: Til højre? Eller til venstre?

 Gas geben!

LÆS HELE E-MAGASINET HER

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.08