PLUGIN-HYBRID Står det til EU, så skal de populære plugin-hybrider ikke længere tælle med på listen over grønne biler, når kalenderen viser 2026. Det skriver DR.
EU’s begrundelse er, at plugin-hybriderne fortsat kræver brændstof, hvis de ikke bliver opladt, og dermed ikke er 100 procent CO2-fri.
I transportaftalen, der blev indgået i december sidste år, har man ellers valgt at tælle plugin-hybrid-biler med som grønne, selvom de altså både kan køre på el og fossile brændstoffer.