BRÆNDSTOF Det blev dyrere at tanke bilen i marts, hvor priserne steg på benzin og diesel. Det var medvirkende til, at forbrugerpriserne - også kendt som inflationen - steg 1,0 procent fra marts sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge. Men man vil gerne have en lille, stabil inflation i økonomien, fordi det holder gang i forbruget.