OPLADNING Clever, der udbyder ladeløsninger, er gået sammen med Dansk Bilforhandler Union med ønsket om at gøre det nemmere for brugtbilskøberne at skifte til el.
Forhåbningen er, at brugtbilsalget også skal bidrage til den grønne omstilling af bilparken i Danmark.
Clever har hidtil tilbudt deres produkt gennem aftaler med bilimportører og forhandlere af nye biler og på Clevers egen hjemmeside, men med den nye samarbejdsaftale med Clever, får Dansk Bilforhandler Unions medlemmer nu mulighed for at formidle Clever All-in-One direkte til deres kunder.