23948sdkhjf

UGENS LEDER: Nu har værkstederne ansvaret

Der findes hverken saglige eller faglige grunde for at fravælge lærlinge uddannet under corona, siger Motor-magasinets redaktør Flemming Haslund i ugens leder.

LEDER

SÅ, ENDELIG. DENNE uge blev sidste del af autobranchen så genåbnet – det vil sige, et bestemt hjørne, nemlig uddannelsen af mekanikere, kører fortsat med håndbremsen halvt trukket. For vel er landets tech-skoler genåbnet fra første dag efter påske – men kun halvdelen af tiden. Og selv om halvdelen af tiden er langt bedre end én dag om ugen, er 50:50 alt andet lige fortsat et problem for uddannelsen af de kommende mekanikere.

RENT LAVPRAKTISK BETYDER det, at der alligevel ikke er fuld fart på uddannelsen af nye mænd og kvinder under liftene, som der ellers er så stor mangel på. Og efter manges opfattelse bliver yderligere brug for dem, når samfundet for alvor kommer op i fart.

DERFOR ER DET nu både op til skolerne og eleverne, men ikke mindst værkstederne over alt i landet, at tage godt imod de nyuddannede mekanikere.

”Længere undervisning burde sikre, at der ikke er en eneste saglig – eller faglig – grund til at tvivle på de nye mekanikere, der er uddannet under corona.

HELDIGVIS FORLYDER DET, at der foreløbig ikke er hævet advarselsflag ude på værkstederne over de nye – det er en seriøs holdning, fuld respekt her – og desuden er der nu åbnet mulighed for, at undervisningen på de tekniske skoler slet og ret forlænges. Det burde sikre, at der ikke er en eneste saglig – eller faglig – grund til at tvivle på de nye mekanikere, der er uddannet under corona.

APROPOS NÅR SAMFUNDET for alvor kommer op i fart. Vi er jo på vej ind i påsken – og netop i denne højtid er jo traditionelt også højtid for bilsalg. Og med kombinationen påske og genåbning er der linet op til, at påskesalget 2021 måske ligefrem kan sætte rekord.

OG HVEM VED – måske er der et dækcenter eller to, der vil tage hul på forårssæsonens ekstraindtjening ved at holde ekstra åbent.  For sne på vejene er jo overstået – så nu er det sommerhjul.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109