UGENS TAL Efterspørgslen efter hybridbiler er steget med næsten 20 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig er efterspørgslen på elbiler steget med små 6 procent.
Det viser ugens analyse fra Voxmeter.
Kigger man på de faktiske tal, altså hvad folk rent faktisk har købt, og ikke hvad de siger, de vil købe, viser tallene for februar, at de opladelige biler udgjorde sammenlagt 17,2 procent af nyregistreringerne - elbilerne udgjorde 3,5 procent, mens de opladelige plug-in hybrider havde sat sig på 13,7 procent af nyregistreringerne i februar måned.