23948sdkhjf

Lade-krig på vej: Ny ladeoperatør lover skarpe priser

Ny ladeoperatør vil gøre det nemt og billigt at oplade elbiler med nyt koncept. Ambitionen er 10.000 ladestandere frem mod 2030.

STRØM Virksomheden Sustain lancerer i samarbejde med Spirii et nyt opladningskoncept, som de i en pressemeddelelse lover har en markedsledende ladepris på offentligt tilgængelige lokationer.

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor behovet for offentlig opladning til attraktive priser aldrig har været større. 

Det er et opgør med et marked, hvor normen har været ladepriser på mellem 3 og 7 kr. per kWh. Hos SustainRecharge, som ladeoperatøren hedder, koster det imidlertid kun 2,5 kr. per kWh at oplade, og der er intet krav om binding eller fast månedligt abonnement, fremgår det af pressemeddelelsen.

De første offentlige ladestandere er allerede etableret i København, og ambitionen er at etablere 10.000 ladestandere frem mod 2030, fortæller adm. direktør i Sustain, Christian Niepoort.

Om samarbejdet

  • Ladestanderne kan levere op til 22 kW
  • Alle elbiler kan lade på ladestanderne med type 2 kabel
  • Opladning og betaling foregår via Spirii Go appen
  • Det koster 2,50 kr./kWh at lade op på SustainRecharge ladestandere

- Vi har længe oplevet et stort behov for at kunne tilbyde vores kunder indenfor energirenovering en økonomisk attraktiv og administrativ enkel løsning indenfor ladestandere til elbiler. Dette har vi nu realiseret i form af en løsning, der både har markedets laveste kWh pris, er renset for opstartsudgifter og ikke binder kunden til nogen faste udgifter, siger Christian Niepoort fra Sustain.

Hos samarbejdspartneren Spirii fortæller medstifter og driftschef Torben Fog, at efterspørgslen aldrig har været større:

 - Vi har aldrig set større efterspørgsel på opladning af elbiler og det kalder på, at flere aktører går sammen om at understøtte den positive udvikling med nem adgang til opladning. Sammen med Sustain udgør vi et stærkt leveranceteam, der kan sikre den bedste kundeoplevelse og de billigste ladepriser. siger Torben Fog fra Spirii.

De første offentlige ladestandere er i drift

SustainRecharge har allerede indgået aftale om installation af de første ladestandere i Storkøbenhavn og på Bornholm. Installationerne er i fuld gang med de første i fuld drift, fortæller Christian Niepoort fra Sustain. 

- Det skal være nemt at være ejer af en elbil, hvis vi skal i mål med denne del af den grønne omstilling. De monopollignende tilstande, hvor ladekunder bindes til én udbyder er hverken samfundsoptimalt eller attraktivt for elbilsejerne. Det er åbne platforme som vores nye koncept. Vi tænker samtidig helt naturligt ladestandere sammen med grøn energiproduktion på tagflader og energibesparelser ved energirenovering. 

SustainRecharge står for at projektere og finansiere ladestanderne, mens Spirii bidrager med installation, drift og brugervenlig adgang til opladning og betaling med appen Spirii Go.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127