23948sdkhjf

Euromaster og KH OneStop går sammen i nyt setup

Euromaster og KH OneStop indgår pr. 1. april i et nyt strategisk partnerskab i Danmark. Med partnerskabet præsenteres transportbranchen for et fælles one-stop-koncept, der i første omgang rulles ud på KH OneStops lokationer i Vejle og Brabrand.

Det skal være muligt for kunderne at få et fuldt one-stop eftersyn fra dæk til trailer på én gang, så transportørerne ikke bruger værdifuld tid på at besøge flere dækcentre og værksteder, oplyser parterne i en pressemeddelelse. 

- En lastbils dæk er helt afgørende for brændstofforbruget og sikkerheden under kørslen. Det er vores ambition, at alle lastbiler og trailere, der er til service hos KH OneStop, får tjekket dækkene og dæktrykket, så transportørerne er bedre rustet mod alvorlige breakdowns og kan undgå unødig tid på værkstedet, siger Henrik Fusager, adm. direktør i Euromaster.

Synergieffekter

Det nye samarbejde betyder, at man nu kan udnytte kompetencerne fra begge virksomheder for at give kunderne en bedre service.

- Hos KH OneStop er vi specialister i alt omkring trailere på nær dækservice. Med Euromaster på holdet kan vi nu tilbyde et fuldt one-stop servicetjek, og få chaufførerne hurtigt af sted igen, siger Thomas Henriksen, som er direktør i KH OneStop.

Euromaster flytter i første omgang ind på to af KH OneStops fem servicecentre. Det er planen, at samarbejdet også skal gå den anden vej, så KH OneStop får plads på flere af Euromasters 35 servicecentre.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109