23948sdkhjf

Fem fokuspunkter i F1 i 2021, du skal holde øje med - altså ud over Lundgaard

Vi har samlet i alt fem emner, som danske Formel 1-interesserede især bør holde øje med.

LEWIS HAMILTON

Han har allerede overhalet Michael Schumacher med hensyn til pole positions (98 mod 68) og grandprix-sejre (95 - 91). Han har også tangeret Super-Schumis rekord med hensyn til VM-titler (7 - 7!). Slår han rekorden allerede i år - og bliver den suverænt mest vindende kører i Formel 1-historien?

ASTON MARTIN

Den canadiske multimillionær Lawrence Stroll købte for et par år siden Force India-teamet, der under sit nye Racing Point-navn faktisk vandt et løb i 2020. Nu har Stroll også købte sig ind hos Aston Martin, der fra denne sæson lægger navn til Formel 1-teamet. Og man har hyret Sebastian Vettel som førstekører!

MICK SCHUMACHER

Michael Schumacher søn debuterer i år i Formel 1, hvor han har overtaget Kevin Magnussens plads i Haas-teamet. Kan den unge tysker i bil nr. 50 leve op til sin legendariske fars resultater? I både Formel 3 og Formel 2 skulle han bruge ganske lang tid til at finde sig til rette. Og det får man ikke altid i Formel 1...

CHRISTIAN LUNDGAARD

I år skal unge Lundgaard vinde Formel 2-titlen - det vil være den oplagte måde at sikre sig et Formel 1-sæde til 2022. Samtidig skal han gerne på banen i en eller fleste tests og træninger for Renault/Alpine, hvor han nu har været i Formel 1-lære i fire år.

KALENDEREN

Covid-19 pandemien betød, at hele første halvdel af 2020-sæsonen blev aflyst eller udskudt, og i stedet for de planlagte 22 løb reducerede man programmet til 17 løb. Ingen ved, hvad der sker i år, men foreløbig er den traditionelle sæsonpremiere i Australiens rykket til november og Kinas Grand Prix er helt droppet. Første løb er, som det ser ud i skrivende stund, 26-28 marts i ørkenstaten Bahrain.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205