23948sdkhjf

UGENS LEDER: Før genåbningen - væk din indre købmand

Mange af vinterens problemer for bilbranchen synes at mødes til en samlet løsning på mandag morgen, når bilforretningerne kan åbne igen, siger Flemming Haslund i denne genåbnings-leder.

LEDER

PÅ MANDAG, PÅ mandag, på mandag. Mandag den 1. marts 2021 ligner jo bare en af alle de andre datoer. Men det er det ikke - mandag den 1. marts 2021 er dagen, hvor den samlede danske autobranche kan stå med en renvasket tavle foran sig.

SELVE DEN FYSISKE genåbning af salgslokalerne er jo den konkrete begivenhed. Men vinterens mange problemer synes at mødes til en samlet løsning netop denne formiddag.

FOR DET FØRSTE er der opsparet et manglende salg af nye biler, så at sige. På et normalt år - hvis vi ellers kan huske, hvad det er - ville der blive solgt omkring 40.000 biler i denne vinters lukningsperiode fra jul og til nu. I år blev der solgt måske 25.000 biler - eller færre; hele februar er jo ikke gjort op endnu.

OG DER ER mere, fx hele problematikken om de nye registreringsafgifter - ja, dér hvor FDM gik ud og frarådede folk at købe ny bil, inden de ny afgifter var endeligt besluttet. Det er de nu - så intet at vente på her.

VIDERE ER DER hele hypen om elbilerne. Lav afgift på elbiler, mange flere elbiler at vælge mellem og mange kunders vilje til at køre og købe elbil. Og mere ad dette spor: Lige nu har mange bilforhandlere en plug-in-hybrid med meget udstyr og lav pris på menukortet.

HVORTIL SÅ KOMMER at mange har besluttet at udskyde ellers stærke januar-tilbud til den dag, der hele åbner igen.

GENÅBNINGEN GLÆDER JO i første omgang forhandlerne. Men nedlukningens mindre salg begyndte også at gøre ondt på værkstederne. Så også her er mandag de nye muligheders dag. Og for de mange værksteder, der har brugt hele corona-perioden til at opgradere den digitale del med bestilling af service via nettet, er mandag den 1. marts 2021 en lige så stor kickstar.

SÅ VÆK DIN indre købmand. Og dybest set burde du slet ikke sidde og læse Lederen lige nu; du skal ud og hænge skilte op!

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078