23948sdkhjf

AC-ventil føjet til sortimentet

Nissens Automotive fortsætter sin innovation og udvider sit aircondition-sortiment med en termisk ekspansionsventil, der er en nøglekomponent.

UDVIDELSE I sin stræben efter at blive one-stop leverandør inden for AC-systemer har Nissens Automotive nu tilføjet endnu en komponent til sin portefølje, der også omfatter AC-kompressorer, kondensere, tørfiltre og fordampere. Den nye termiske ekspansionsventil er nu føjet til Nissens Automotives strategi om at styrke virksomheden som den førende og anerkendte systemspecialist i eftermarkedet ved at kunne tilbyde kunderne en komplet pakke af de væsentligste systemkomponenter.

Jonas Evald Kristensen, Product Manager for Climate Comfort System i Products & Technology, forklarer:

- Vores udviklingstilgang bag lanceringen af termiske ekspansionsventiler er primært fastlagt af to vigtige drivkræfter. For det første har vi et klart mål om at tilbyde det bredeste sortiment af komponenter til AC-systemet, så vi kan gøre det muligt for distributørerne at have adgang til et omfattende reservedelsprogram fra kun én leverandør. Kombineret med maksimal bilparksdækning på det sortiment, vi har stillet til rådighed, hjælper vi vores kunder med at styrke deres konkurrenceevne, så de kan tilbyde en endnu mere passende og udtømmende løsning til behovene i markedet.

- For det andet er vores udviklingsfokus centreret omkring, hvor nemt det er at få den rigtige service af AC-systemet. Man kan nu nemmere sikre efterlevelse af den korrekte monteringsprocedure for andre dyre systemkomponenter, som for eksempel AC-kompressoren, da udskiftningen af ventilen er et af de mest vigtige skridt i processen. Derudover er den nye ventil fra Nissens et First-Fit-produkt og udstyret med alle de nødvendige installationsdele, så en tekniker behøver ikke at bruge ekstra tid på at finde de O-ringe og bolte, der skal bruges ved udskiftninger.

Høje kvalitetsstandarder

På trods af sin lille størrelse spiller den termiske ekspansionsventil en vigtig rolle i at sikre, at AC-systemet fungerer, som det skal. De driftsmæssige karakteristika ved ventilen har indflydelse på, hvordan det hele systemet fungerer, og på hvordan de øvrige systemkomponenter opererer.

Christos Saka, Quality Engineer i Products & Technology, siger:

- Under udviklingen af den termiske ekspansionsventil har vi lagt stor vægt på at sikre, at komponenten fungerer i forhold til parametre for AC-systemet i biler og lastbiler. Som en OE-erstatning skal ventilen regulere kølemidlets flow og tryk på præcis samme måde som den del, der bliver installeret på bilfabrikken. Derfor sørger vi for, at ventilens funktionalitet og, alle dens nøglekomponenter, bliver nøje testet. Ventilens inderste dele er lavet af materialer i høj kvalitet og med fokus på den mindste detalje. Den mest kritiske del - "power/føle-elementet - er lavet med passende opladningsteknologi. Det sikrer, at ventilen kan fungere korrekt ved forskellige temperaturer og til det tryk, der forekommer under drift. Selve ventilen er underlagt en række kvalitetstests. Ved at anvende Nissens generelle kvalitetsstandarder har vi udviklet en klasse-1-reservedel til pålidelig drift af AC-systemet.

Den første lancering af Nissens’ ekspansionsventiler inkluderer +60 referencenumre til biler, varebiler og lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11