De nye bilafgifter er aftalt af S-regeringen og de tre støttepartier.
De borgerlige oppositionspartier stemmer imod ligesom det tilbageværende medlem af Alternativet ved tredjebehandlingen, der ventes at finde sted den 9. februar.
Ved Folketingets førstebehandling i sidste uge fokuserede skatteordførerne mest på finansieringen – hvor meget af det såkaldte råderum skal der ofres på bilområdet, så tilsvarende mindre kan bruges i fremtiden til skattelettelser eller nye udgifter. Borgerlige vil bruge af mere af råderummet, hvilket røde partier er imod, for så er der mindre til velfærdsforbedringer.