23948sdkhjf

Würth åbner butik i Svendborg

Håndværkerbutik nr. 36 åbner i Svendborg i dag tirsdag 26. januar.

VÆRKTØJ I dag, tirsdag den 26. januar, udvider Würth sin kæde med håndværkerbutikker med endnu en butik - denne gang i Svendborg. Butikken bliver Würths tredje på Fyn. De to andre ligger begge i Odense. Würths butikskæde består dermed nu af i alt 36 butikker.

- I Würth tror vi på vækst, og derfor fortsætter vi udvidelsen af vores butiksnet på trods af Corona-krisen, fortæller Würths kædechef Rune Liljeroth, og fortsætter: At komme til Svendborg har været et helt naturligt valg. Det er et område i fuld udvikling og via vores kørende sælgere, har vi allerede et tæt samarbejde med mange sydfynske virksomheder. Mange af dem handler allerede også i vores butikker i Odense, men når det skal gå stærkt, vil vi gerne være tættere på, så vores kunder ikke skal bruge unødvendig tid i varebilen.

Mere end produkter

I den ny håndværkerbutik i Svendborg vil kunderne kunne finde et bredt udsnit af Würths omfattende produktprogram, faktisk mere end 5000 varenumre, heriblandt et bredt udvalg af værktøj, befæstelse, arbejdstøj samt kemi- og sikkerhedsprodukter.

Ved indretningen af butikken er der lagt vægt på, at håndværkerne ud over produkter også kan gå derfra med faglig inspiration. Derfor ligger der fx også et mødelokale i tilknytning til butikken, hvor Würth løbende vil invitere til kundearrangementer, kurser mv.

Rune Liljeroth fortæller:

- Godt håndværk kræver mere end gode produkter. Det kræver også innovative løsninger og masser af faglig viden. Danmarks håndværkere er blandt de dygtigste i verden, men også inden for vores område går udviklingen stærkt, så derfor afholder vi løbende kundearrangementer og kurser, hvor fx vores specialister i lufttæt byggeri, bilpleje eller brandsikring kommer forbi og fortæller om de mange forskellige muligheder.

Også i hverdagen bliver, der mulighed for kompetent faglig sparring i butikken, hvor medarbejderne alle har en bred og dyb indsigt i Würths produktprogram.

Det daglige ledelsesansvar vil blive varetaget af butiksleder Henrik Aaskov.

Würth Svendborg har adresse på Odensevej 148 i Svendborg og indvies formelt tirsdag den 26. januar kl. 12.00. bauer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141