23948sdkhjf

Israelsk gennembrud: Bilbatteri lader på fem minutter

Det israelske batteriselskab StoreDot har for kort tid siden præsenteret sin nye prototype på et bilbatteri, der ifølge selskabet vil kunne masseproduceres allerede om fire år. Med den nye batteriteknologi, som blandt andet anvender silicium i stedet for grafit, vil bilisten kunne få 160 km ud af bilen efter blot fem minutters ladetid.

Det skriver DR.

- Det her har potentiale til virkelig at rykke på vores forhold til elbiler. Hvis man kan fjerne besværet ved korte rækkevidder og langsom opladning, bliver elbiler enormt attraktive for rigtig mange mennesker. Tager det kun fem minutter at oplade, er det pludselig ikke så vigtigt, om man kun kan køre 100 kilometer per opladning, siger lektor Dorthe Ravnsbæk, som forsker i batterier på Syddansk Universitet, til mediet.

Igennem 2020 så vi en opblomstring i salget af el- og hybridbiler herhjemme; hvorvidt det fortsætter i 2021 afhænger blandt andet af, hvad der kommer til at ske med aftalen om ændring af registreringsafgifter. 

Jørgen Bomberg, direktør i Dansk Bilforhandler Union, har tidligere givet udtryk for, at brancheforeningens medlemmer bliver presset på likviditeten og må sige nej til at sælge "grønne" biler, så længe der ikke er styr på afgifterne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.145