23948sdkhjf

DBFU: FDM opstiller et ikke-eksisterende skræmmebillede

Både DBFU og AutoBranchen Danmark følger op på Bilbranchen DI's tilbagevisning af den problematik, som FDM rejser.

Opdateret Det har givet røre i andedammen, at Forenede Danske Motorejere, bedre kendt som FDM, har opfordret folk til at vente med at købe bil, til de nye regler for bilafgifter er på plads. Bilbranchen DI har kaldt det en "overreaktion." Ligeledes er Dansk Bilforhandler Union og AutoBranchden uforstående over for FDM's udmelding.

- Vi risikerer at se ind i et halvt år, hvor der kunne være solgt flere grønne biler, men hvor forbrugerne bør holde sig tilbage, indtil der er afklaring på den endelig pris, og hvordan man sikrer sig, at forbrugerne ikke skal lægge penge ud til en afgift, der er for høj, siger Thomas Møller Thomsen, adm. direktør i FDM til Ritzau, og det er den bemærkning, der falder flere andre i branchen for brystet.

- Dansk Bilforhandler Union er helt uenige med FDM om, at bilkøberne bør vente, til loven om de nye bilafgifter er vedtaget. Reelt er der på forhånd skabt flertal for lovforslaget, der er fremsat af en samlet blok bestående af regeringen og dens støttepartier, hvorfor der ikke er tvivl om loven stemmes igennem, lyder det i en pressemeddelelse fra brancheorganisationens direktør, Jørgen Bomberg.

- Det er vores indtryk, at langt de fleste forhandlere – i hvert fald indtil videre - tilbyder at lægge eventuel ekstra afgift ud for kunden. Desuden er det helt normalt at tage forbehold for afgiftsændringer i slutsedlen, siger Thomas Møller Sørensen, direktør i Bilbranchen DI.

- Bilkøberne kan trygt købe en brugt bil, hvor prisen, der handles til, også er prisen på bilen, efter lovgivningen endeligt er vedtaget. Er der tale om en brugt bil, der tidligere har været leasingbil eller er importeret fra udlandet, beregner alle brugtbilsforhandlere allerede nu registreringsafgift baseret på den nye bilafgifter. Alle brugtbilsforhandlere sælger derfor deres biler til priser, der også gælder efter loven om de nye bilafgifter, siger Jørgen Bomberg.

FDM går for langt

AutoBranchen Danmark melder ud, at kunder roligt kan købe bil. I en pressemeddelelse siger adm. direktør Gitte Seeberg:

- Politikerne har skabt en situation, hvor der i en overgangsordning skal ind betales for meget eller måske for lidt i registreringsafgift, når forbrugerne skal have ny bil. Dette vil så blive reguleret til sommer, når Skat’s IT-systemer er blevet klar til at håndtere de nye afgifter.

- Situationen er under al kritik. Særligt når FDM nu direkte går ud og fraråder forbrugerne at handle bil. Det er ganske enkelt at gå for langt og urimeligt over for branchen, siger Gitte Seeberg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172