23948sdkhjf

Svende ryger direkte fra svendeprøven og ud i job

19 unge bestod inden jul svendeprøven fra Mercantec i Viborg. Et hold med karakteren 7,8 - og uden problemer med at få job som mekaniker i området, vurderer underviser Kurt Andreasen.

NYE MEKANIKERE Teknologisk Videncenter, Mercantec Viborg afsluttede 19 personvognsmekanikere lige inden jul - det skete den 18. december 2020, hvor de på den måde fik en tidlig julegave

- Den "normale" svendeprøveafslutning med inviterede gæster var aflyst. Og fredag før svendeprøverne blev afslutningsarrangementet for eleverne alene også aflyst. Så torsdag, da de sidste elever var færdige med prøven, fik de udleveret deres prøvebevis, og så var det ud af vagten. En noget amputeret afslutning for dem, på en så stor dag. Det vil de sent glemme.

Sådan fortæller Kurt Andreasen, underviser på Mercantec. Om holdets niveau siger han:

- Holdets niveau var ok - gennemsnitskarakteren landede på 7,8 efter en rigtig Corona-afslutning. Alle andre elever i afdelingen var sendt hjem, så vi havde god plads. Holdet blev delt op i to, så vi afviklede prøverne over fire dage - selvfølgelig med rigelig håndsprit og mundbind, når vi bevæger os rundt på skolen, dog ikke i undervisningen. Svendeprøve-opgaverne blev spredt godt i det store værksted og med god afstand.

Alle har job

Om de 19 nyuddannede mekanikeres jobsituation siger Kurt Andreasen:

- Jeg er ikke 100% sikker på alles jobsituation, men mit indtryk er, at næsten alle har job efter de er udlært. Jeg hørte kun om én, som var i tvivl. Det er umiddelbart ikke noget problem at få job som mekaniker i Viborgområdet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11