23948sdkhjf

Lars Larsen Group åbner 14.000 kvm i bilernes by

Jacob Brunsborg, formand for Lars Larsen Group og søn af den hedengangne købmand Lars Larsen, udvider produktporteføljen og åbner et stort bilhus i Silkeborg i 2022. Det udtaler han til Midtjyllands Avis.

Ved siden af Solid Leasing, som Jysk-koncernen er medejer af, planlægges etablering af et bilhus med salg af eksklusive biler. Udgangspunktet er 14.000 kvadratmeter, som tidligere var en del af College 360. 

- En del er uafklaret. Vi overvejer blandt andet, om huset skal have et navn. Jeg kan heller ikke sige så meget om salget af eksklusive biler. Vi ved, at det skal ligge ved siden af Solid Leasing, men vi har ikke alle ejerforhold og navn på selskabet på plads. Men det er en idé, vi har sat kvadratmeter af til, siger Jacob Brunsborg til lokalmediet.

For et par måneder siden offentliggjorde Jacob Brunsborg en ny investeringsstrategi for Lars Larsen Group. Foruden det kommende bilhus planlægger selskabet også at bygge ejendomme i Lars Larsens hjemby, Silkeborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094