23948sdkhjf

Anholdt i Spanien: 43-årig sigtet for svindel med leasingbiler

Opdateret 11:06 med link til detaljer om sagen.

En 43-årig mand bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding, hvor han er sigtet for bedrageri, underslæb og dokumentfalsk i Danmark. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Sagen mod den 43-årige mand handler om bedrageri m.v. med leasingbiler igennem den sigtedes 4 leasingselskaber, og der indgår aktuelt 46 biler i efterforskningen. Han er sigtet for i alt 21 forhold.

Den 43-årige blev fremstillet in absentia allerede 15. september og fængslet af retten i Kolding. Ved dette grundlovsforhør blev der også udstedt en europæisk arrestordre.

Da Sydøstjyllands Politi havde en formodning om, at han opholdt sig i Sydspanien, blev spansk politi herefter anmodet om at anholde den 43-årige mand med henblik på udlevering til Danmark, hvilket politiet meddeler nu er sket. 

Den udleverede mand blev sidste år portrætteret i programmet Kontant på DR. Her kom det frem, at flere store leasingselskaber også mener sig ført bag lyset af den 43-årige mand, idet de blandt andet skal have finansieret 15 biler, der aldrig blev leveret.

Sydøstjyllands Politi skal nu afhøre den sigtede og derefter foretage de eventuelle yderligere efterforskningsskridt, som afhøringen måtte give anledning til. Herefter vil anklagemyndigheden skulle tage stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen, oplyser politiet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25