23948sdkhjf

Audi’er kan opgraderes over nettet

Audi tilbyder sine kunder i Danmark muligheden for at tilkøbe udvalgte funktioner efter behov - efter udleveringen af bilen.

DIGITALT Via en app kan kommende Audi-kunder nu bestille ekstraudstyr og få det leveret over-the-air. En service fx Tesla-ejere også har glæde af . Det giver nye muligheder for at individualisere og opgradere sin bil.

Systemet er fleksibelt, idét man kan teste nogle funktioner af og lade sig inspirere af nye teknologier. Det er fx muligt at købe en teaser til 10 kr., hvor man får adgang til den valgte funktion i en måned. Man kan dog kun købe en teaser én gang per funktion.

Functions on demand er samtidig tilpasset brugeren, så man kan vælge kun at tilkøbe funktionerne, når man har brug for dem. Man kan fx vælge MMI Navigation i 1 måned til kør-selv-ferien i juli eller Matrix LED-lys i 6 måneder, så man har optimalt lys i det mørke vinterhalvår. Man kan også vælge funktionerne efter hvor lang tid, man har bilen, så man fx tilkøber en funktion i de 3 år, man privatleaser en bil, men man kan selvfølgelig ligeledes vælge at tilkøbe en funktion i hele bilens levetid, hvis man har købt bilen og efter at have prøvet en teknologi ikke vil undvære den.

Følgende modeller af modelår 2021 er forberedt til Functions on demand: Audi e-tron, e-tron Sportback, A3 (fra uge 48), A4, A5, A6, A7, Q5, Q7 og Q8.

Functions on demand vil løbende blive udviklet med flere funktioner, og det vil også blive tilgængeligt i flere modeller, skriver Audi en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112