NYSTARTET At starte nyt bilhus lige nu. Corona med lockdown nogle steder og mange arbejdsløse. Det lyder som enten et udtryk for vovemod - eller måske overmod. Ikke desto mindre - i Langå sydvest for Randers kan man fra Randersvej dreje ind på adressen Kærsangervej 1.
Dér ligger Fjordlund Bilhus A/S. Brugte biler til salg - f.eks. en BMW - og til leasing - f.eks. en Mercedes Cabiolet. Parkerer man og går ind i butikken møder man Kenneth B. Petersen. Medindehaver - salg, står der på hans visitkort. Det er ham, der har sat det hele i værk. Hvordan og hvorfor?