23948sdkhjf

Lewis Hamilton testet positiv for coronavirus

Den kommende verdensmester i Formel 1 misser weekendens grad prix i Bahrain. Heller ikke Romain Grosjean stiller til start.

FORMEL 1 Den nyslåede verdensmester Lewis Hamilton er testet positiv for coronavirus og misser søndagens Formel 1-grandprix i Bahrain.

Det oplyser Formel 1 på Twitter tirsdag morgen.

Briten fører VM-stillingen suverænt, og englænderen er allerede sikker på at blive verdensmester.

I henhold til coronaprotokollerne er Hamilton nu i isolation i Bahrain. Mercedes ventes at finde en afløser for Hamilton i løbet af kort tid.

Lewis Hamilton er den tredje Formel 1-kører til at blive testet positiv for coronavirus i denne sæson.

Tidligere har Sergio Perez prøvet det i et grandprix i Silverstone, mens Lance Stroll oplevede det samme i Tyskland.

Hamilton skal bruge en negativ coronatest for at kunne komme tilbage til paddocken, og derfor er han allerede nu tvivlsom til sæsonens sidste grandprix i Abu Dhabi 11. til 13. december.

Ny Haas-kører

Heller ikke Haas-køren Romain Grosjean stiller til start. Franskmanden døjer stadig med eftervirkningerne af søndagens voldsomme ulykke. Brasilianeren Pietro Fittipaldi er kaldt ind som reserve. Han er barnebarn til den tidligere verdensmester Emerson Fittipaldi.

Haas har desuden fundet den ene afløser for de nuværende to kørere, Kevin Magnussen og Romain Grosjean, der ikke har fået forlænget deres kontrakter med det amerikanske Formel-1 team. Det er russeren Nikita Mazepin, der i denne sæson kører i Formel 2.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175