23948sdkhjf

Mulig genforhandling i 2025

AutoBranchen frygter, at branchen skal igennem endnu en omgang med bilafgifter i 2025.

BRANCHEN AutoBranchen Danmarks adm. direktør Gitte Seeberg er tilfreds med, at forhandlingerne om bilafgifter nu foregår i Finansministeriet. Men hun frygter, at aftalen skal genforhandles i 2025

- Det er logisk, at Finansministeriet skal ind over afgiftsforhandlingerne i denne fase, fordi det økonomiske råderum meget vel kan ende med at betale regningen for omlægningen af bilafgifterne. Jeg mener, at vi skal tage det som et tegn på, at partierne så småt er ved at være enige om, hvor finansieringen skal komme fra. Netop finansieringen har været et stort diskussionsemne i forhandlingerne. Jeg vil gerne understrege, at selv om der er fremskridt, så kommer der næppe en aftale i løbet af de næste par dage, da der stadig er flere knaster tilbage, siger Gitte Seeberg.

AutoBranchen Danmark har gennem hele forhandlingsforløbet efterlyst, at de nye bilafgifter, der efter planen skal træde i kraft til nytår, skal gælde helt til 2030. Desværre ser det ud til, at nogle partier ønsker en genforhandling i 2025.

- På grund af de meget svære forhandlinger og den usikkerhed, der er om antallet af grønne biler i 2030, er flere partier desværre blevet positivt indstillet over for, at afgifterne måske skal genforhandles i 2025. AutoBranchen Danmark har i de stærkest mulige termer afvist dette forslag. Det er fuldstændig urimeligt over for en branche, der har oplevet så meget stop and go-politik om bilafgifterne. Vi vil fortsætte med at understrege denne pointe, hver gang vi taler med forhandlerne, siger Gitte Seeberg.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.205