23948sdkhjf

Nyt til værkstedet: Lettere vej til OE-dele

En af de store grossister, au2parts, har en nyhed til deres webkatalog - en ny fane og derunder en ny chat-funktion skal gøre bestillingen hurtigere og lettere.

VAREBESTILLING Et par klik med musen - måske et spørgsmål og et svar på chat’en. Og hvis der bestilles inden kl. 16:30 er reservedelen på værkstedet næste formiddag.

Det lyder nemt, ikke sandt? Og det er, hvad en ny funktion i grossisten au2parts digitale webkatalog med navnet au2web skal sikre. Her er kommet en ny fane, hvorfra der kan bestilles OE-dele.

Der kan søges direkte på den bil, det drejer sig om, og herefter er der mulighed for enten at forespørge på et tilbud eller lægge en ordre.

Herefter kan sagen følges hele vejen - fra forespørgsel til levering af vare og fakturering.

Når der sker nyt i sagen, informeres det via en opdatering i et chatmodul, så det tydeligt angives, at der er nyt. Chatfunktionen kan også anvendes, hvis der er spørgsmål til OE-afdelingen.

En arkivfunktion sikrer, at man altid kan finde tidligere sager frem. Det er alle korrespondancer, der arkiveres, så der aldrig er tvivl om det forløb, der har været.

Bestilling samlet ét sted

Gitte Pedersen, afdelingsleder i OE, glæder sig også over det nye system. Både på kundernes, men også på medarbejdernes vegne. Hun forklarer:

- I øjeblikket har vi en stor tilgang af nye kunder. Værkstederne ser fordele i at kunne spare tid ved at have hele processen samlet ét sted og derfor ikke skal bruge tid på telefonen for bestilling. Derudover er der nu mulighed for at bestille varer 24/7, hvilket selvsagt giver en høj fleksibilitet, ligesom værkstedet altid kan holde sig ajour med forløbet.

- Med introduktionen af den nye funktion, foregår en større del online, hvilket frigiver mere tid til behandling af sager blandt afdelingens 15 OE-specialister, når telefonopkaldene bliver færre.

Gitte Pedersen pointerer, at hun og au2parts altid har logistik og effektivitet i fokus - og det gælder også ved OE-reservedele. Der er derfor fokus på høj effektivitet, når der vælges leverandører i denne kategori.

Sidste frist kl. 16.30

Gitte Pedersen forklarer:

- Vi ved, hvor vigtigt det er for vores kunder, at bilerne hurtigt og effektivt er på vejene igen. Derfor er det et fokuspunkt ved valg af leverandører. Hvis vi tager et mærke som Volkswagen, kan værkstedet bestille varer hos os frem til kl. 16.30.

- Den pågældende vare leveres så hos os i henholdsvis Glostrup, Odense, Vejen og Aarhus næste morgen. Med det effektive logistiksystem vi har opbygget, kommer varerne hurtigt videre med første sending til værkstedets nærmeste au2parts afdeling. De leverer det videre med den kommende varetur, der oftest afgår hver time. En fordel er, at vi kan følge varen på sin rejse, så vi altid ved, hvor langt den er kommet.

Kunder har testet nyheden

Sådan bestilles en OE-del

au2parts' digitale webkatalog, au2web, har fået en ny funktion til direkte bestilling af OE-dele. Sådan bestilles delen:

1. Værkstedet har brug for en OE-del
2. Der søges i den nye fane direkte på den aktuelle bil
3. Der kan enten bedes om et tilbud eller lægges en ordre
4. Når der er nyt i sagen informeres værkstedet via et chatmodul
5. Chat’en kan også bruges til spørgsmål

Thomas Hedelund er IT-Driftschef hos au2parts; han siger om den nye OE-funktion i au2web:

- Det er altid spændende, hvordan der bliver taget imod nye tiltag. Men som alle andre projekter vi sætter i søen, så har vi haft et udvalg blandt vores kunder, der har testet funktionen af, inden vi lancerede det for alle vores kunder.

- På den måde fanger vi de "børnesygdomme," der måtte være i en testperiode og får det tilrettet, så vi ender med et resultat, der fungerer bedst muligt i hverdagen for alle parter. For os er det vigtigt, at det er de, der skal bruge det, også er en del af processen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.162