23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Motor-magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

TV i bilhuset kræver tilladelse

Det kræver en aftale med rettighedshaveren at have eksempelvis TV 2 News kørende i salgsområdet.

FJERNSYN Det kan være god service at give kunderne mulighed for at se tv, mens de kigger på biler - eller venter på at få den udleveret.

Men hvis man som bilforhandler eller værksted vil vise DR, TV2 News og andre danske eller udenlandske kanaler på en skærm til kunderne, skal man have en aftale med rettighedshaverne.

TV-programmer er beskyttede som værker i henhold til ophavsretsloven, og kræver derfor tilladelse at vise offentligt, påpeger chefjurist Niels Bruun, Chefkonsulent i Bilbranchen under DI.

Ifølge loven om ophavsret må man ikke gengive tv offentligt - altså vise det uden for en privat husstand - hvis ikke man har en aftale med dem, der har produceret indholdet på tv-kanalerne. Organisationen Copydan Verdens TV repræsenterer en del af rettighedshaverne, og fungerer således som én central indgang til de rettigheder, man har brug for, oplyser Niels Bruun.

Man får disse rettigheder ved at indgå en aftale med Copydan Verdens TV, der blandt andet omfatter DR og TV2’s kanaler, en lang række nabolandskanaler og kommercielle tv-kanaler.

Vises Formel 1 med danske kommentatorer, er det derimod Viasat, man skal have aftale med. Det samme gælder tv-stationer, som ikke er omfattet af aftalen med Copydan: Discovery, Canal Digital og C More.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141