23948sdkhjf

Hvornår er en skade en skade?

JURAKLUMME: Pas på faldgruberne, når man undlader at angive, om en bil har været skadet.

JURA Hvornår skal man som sælger oplyse, at en bil har været skadet, og hvis man sætter kryds i rubrikken "ikke skadet", kan man så gradbøje, hvad der er en skade?

Det er nogle af de spørgsmål, som indimellem kan fylde meget både hos forhandlere og forbrugere, og som derfor også kan give anledning til en del diskussioner, når en sådan sag skal behandles i Ankenævn for Biler.

Der er flere varianter af de oplysninger, der er mulighed for at anføre i slutsedlerne, og der er også flere juridiske problemstillinger, som kan ligge til grund for afgørelserne.

I nogle slutsedler differentieres imellem, om en bil har haft en større skade eller ej. Det kan så medføre en diskussion om, hvad en større skade er.

Tidligere - i "gamle dage" - lagde man til grund, at en bil ikke havde haft en større skade, hvis en skade ikke havde medført, at bilen havde været i opretterbænk. Sådan var det defineret i nogle slutsedler.

I dag er det blevet nuanceret til, at det forhold, at bilen har været oprettet i bænk, altid vil blive betragtet som en større skade.

En større skade kan dog også godt være udtryk for, at bilen har været skadet i stort omfang - for et højt beløb - uden at den har været i bænk. I den situation skal der stadigvæk noteres, at den har haft en "større skade". Hvis man ikke angiver det, og det viser sig, at den har haft en større skade, vil der være tale om en urigtig oplysning i henhold til købeloven, og det vil medføre et afslag i købesummen.

Anført i slutsedlen

En anden variant er, at der i nogle slutsedler blot er anført, om bilen har været skadet eller ej.

Fra nogle sider er holdningen, at hvis man som sælger anfører, at bilen ikke har været skadet, er det helt bogstaveligt udtryk for, at bilen vitterlig aldrig har haft selv den mindste skade, som har medført en reparation.

Hvis det skal lægges til grund, vil det betyde, at selv udbedring af den mindste ridse eller reparation af et stenslag vil medføre, at en oplysning om, at bilen ikke har været skadet, vil være urigtig, og derfor kunne medføre et afslag i købesummen.

Hvis det som nævnt tages helt bogstaveligt, er det vel rigtigt, men i ankenævnet har flertallet i hvert fald ved flere lejligheder udtrykt, at der kan være en bagatelgrænse. Det kan f.eks. være udbedring af en ridse i en kofanger eller, som det senest har været drøftet, en reparation af et stenslag i frontrude, hvor reparationen ikke var synlig.

I de tilfælde fandt flertallet, at det ikke var i strid med en oplysning om, at en bil ikke havde været skadet.

Af egen drift

De her nævnte eksempler er som sagt eksempler, der ville kunne være i strid med den helt unuancerede oplysning om, at en bil ikke havde været skadet. Det vil i givet fald blive betragtet som en urigtig oplysning i henhold til Købelovens § 76 stk 1 nr. 2.

Ofte er der i en slutseddel slet ikke anført noget om skader, og der kan derfor ikke være tale om en urigtig oplysning.

Det er dog ikke det samme som, at man kan føle sig på sikker grund, hvis man ikke oplyser noget. Købelovens § 76 stk 1 nr. 3 indeholder det, vi kalder den loyale oplysningspligt. Den bestemmelse angiver, at man som sælger skal give en køber oplysning om forhold, som man kendte eller burde kende til, og som har betydning for køberens vurdering af salgsgenstanden.

Den bestemmelse fortolkes bl.a. på den måde, at man som bilsælger vil være forpligtet til af egen drift at oplyse en køber om, at en bil har haft en større skade.

Det betyder faktisk, at man skal oplyse det, også selvom en køber ikke spørger om det - det er det, der ligger i "af egen drift".

Vi er så igen tilbage ved spørgsmålet om, hvordan en større skade defineres.

I nogle slutsedler har der i gennem årene været angivet en definition af, at ved "større skade" forstås en skade, hvor bilen har været oprettet i bænk. Hvis der ikke er angivet noget, vil fortolkningen også være, at man i denne situation af egen drift skal oplyse køberen om, at bilen har haft en skade, hvor den har været i opretterbænk.

Ligeledes vil det skulle oplyses, hvis bilen har haft en skade af et stort økonomisk omfang, selvom den måske ikke har været i bænk. Hvis man ikke giver en sådan oplysning og kan dokumentere, at den er givet, vil det kunne medføre et afslag i købesummen.

Ud over de nævnte situationer vil det også tillægges betydning, om der er tale om en meget ny bil, eller om det er en ældre bil.

Alder betyder noget

Lidt forenklet sagt kan man sige, at værdien af skaden bliver mindre i takt med, at bilen bliver ældre. Vi har set eksempler på, at en i økonomisk henseende mindre skade på en meget ny bil, hvor en bagskærm, der var svejset på, var blevet skiftet, blev betragtet som en skade, der skulle have været oplyst til kunden i henhold til den loyale oplysningspligt, og som derfor medførte et afslag.

Endelig er der under oplysningspligt også punktet om "forhold, som man kendte eller burde kende til". Ganske kort kan man faktisk sige, en professionel bilhandler altid bliver tillagt en "burde-viden", når man taler om skader.

Det er faktisk en temmelig skrap bestemmelse, hvor den professionelle viden og risiko vægtes tungt i forhold til forbrugerens rettigheder.

Det må derfor endnu engang præciseres, at det er vigtigt, at man som forhandler grundigt gennemgår de biler, man køber ind og senere sælger, så man kan oplyse kunderne så korrekt som muligt.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11